Visuelle illusioner
Optiske illusioner de er visuelle perceptioner, der tilskriver egenskaber til det betragtede objekt, som ikke rigtig er der. Årsagerne til optiske illusioner er generelt ikke kendt endnu; kun kendt, hvor den psykologiske faktor spiller en afgørende rolle. De fleste af de optiske fænomener er relateret til dette. at øjet ikke opfatter billeder af enkelte genstande (eller fragmenter deraf) uafhængigt af hinanden, men i forbindelse med andre genstande omkring ham (eller fragmenter af en vare). Lad os overveje et par eksempler, som vil hjælpe os med at forstå dannelsen af visuelle illusioner, der forekommer i gruppen af optiske fænomener.
Rys. -en. Episoder, der slutter med pile.
Rys. b. Opdeling af et segment i to lige store dele, og en opdeling af halvdelen af segmentet i 16 lige dele.
Figur a viser to segmenter, der slutter med pile. Det øverste segment har pile, der peger udad, den nederste – indad. Når vi ser på denne tegning, det forekommer os, at den øverste linje er længere end den nederste linje. Vi tjekker med et mål, om der var en fejl ved at måle længderne af sektionerne og det finder vi ud af, at de er geometrisk lige store, mod synlig visuel illusion
Det andet eksempel, Fig. B, hvor to episoder er blevet delt i to lige store dele, men arrangementet af de markerede pile er anderledes, bekræfter forekomsten af tilsyneladende forskelle i længden af sektionerne.
Dette fænomen, kaldet Muller-Lyer illusionen (Georg Muller – tysk lærd, en af grundlæggerne af eksperimentel psykologi beskæftiget sig med, sammen med Lyer, hovedsagelig studiet af synsindtryk og betingelserne for foreningsdannelse), kan forklares som følger. Når vi ser på begge afsnit, det er umuligt at adskille dem fra pilene. I tilfældet med pilene, der peger udad, ser vi et segment med dimensioner meget længere end i tilfældet med pilene, der peger indad.
Et lignende eksempel på visuelle illusioner er vist i fig. b, hvor sektionen af den vandrette lige linje er opdelt i to lige store dele, hvoraf den ene var opdelt i 16 lige dele. Denne delte halvdel af den lige linje virker tilsyneladende længere end den udelte.
Ved at tegne parallelle, lodrette eller vandrette linjer og opdele dem i flere dele med korte segmenter skråtstillede i samme vinkel, men i modsatte retninger (fig. 3), vi skaber et billede, der tilsyneladende ikke stemmer overens med tegningens konstruktion. Det forekommer os, den episode a,, er afstanden mellem to lodrette linjer, er større end det samme segment a,. Også i dette tilfælde får vi et tilsyneladende billede, som om lodrette eller vandrette segmenter i en sådan tilgang ikke var parallelle med hinanden, men lidt skråtstillet. Dette fænomen kaldes Zöller-formlen.
To vandrette parallelle linjer AB og CD skæres af stråler fra punkt O. Vi har et indtryk, at disse parallelle linjer er buede udad (Los. 4). På tegningen 5 de samme parallelle linjer er vist, men gennemskåret af stråler afledt af punkterne O og O1. I dette tilfælde opstår det omvendte fænomen af den visuelle illusion, som om linjerne var buede indad. Et lignende eksempel på en visuel illusion er vist på tegningen 6. De givne tegningseksempler vedrører visuelle illusioner, der forekommer i forskellige sektionssystemer.
Lad os gå videre til andre eksempler på visuelle illusioner fundet i geometriske figurer, altså på flyene. Vi tegner to firkanter meget præcist (den ene inde i den anden) med sider parallelle og lige langt fra hinanden, efterfulgt af en række tankestreger, der vil skære siderne af firkanterne, som vist på figuren 7. Når vi ser på denne tegning forekommer det os, at den geometriske firkant var bøjet. Den samme visuelle illusion opnås ved at krydse cirklen med et andet arrangement af segmenter (fig. 8). Denne cirkel fremstår skæv, selvom det var korrekt tegnet med en skydelære.